Naturkapital
I ny undersøgelse af naturen i Struer kryber vi 7 pladser op fra sidstepladsen på naturkapitallisten
Aarhus Universitet har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening igen lavet en undersøgelse af naturens tilstand i Danmarks 98 kommuner. Det er 4 år siden, at undersøgelsen blev foretaget, og borgerne i Struer blev på daværende tidspunkt noget chokerede over at være på sidstepladsen. I den nye undersøgelse er Struer kommet væk fra den kedelige sidsteplads, og er nu oppe på plads nr. 92 iblandt landets 98 kommuner. Det er jo glædeligt, men mon dog ikke vi kunne komme længere op? En del af forklaringen på, hvorfor Struer ligger så lavt er grundet i, at en stor procentdel af kommunens område er udlagt til landbrug.
Billedet her viser en landmand, som har brugt en lille del af sin mark til blomstereng. Fotograferet af Niels Chr. Hebsgaard